Årets Hvide Sande Gospelfestival
Hvide Sande Gospelfestival er en weekend, hvor DU får mulighed for, sammen med andre helt almindelige mennesker, at synge glad og livsbekræftende gospelmusik.
Fra fredag aften kl. 19.00 til søndag eftermiddag indøves sangene sammen med vores instruktør Claes Wegener. Claes er en af Danmarks bedste gospelinstruktører, og han forstår at få det bedste ud af alle i koret.
Lørdag aften er der koncert for alle deltagere med årets solist.
Søndag eftermiddag afsluttes Hvide Sande Gospelfestival med en koncert/gospelgudstjeneste.
Gospelgudstjenesten søndag eftermiddag er offentlig.
Årets instruktør:
Claes Wegener
Instruktør på Hvide Sande Gospelfestival er Claes Wegener. Claes er kendt som en dygtig og medrivende instruktør, som formår at komme ud i alle hjørner af lokalet og få alle sangere med.
Den smittende glæde og den professionelle tilgangsvinkel lyser ud af Claes, og er med til at gøre weekenden til en stor oplevelse, som man er ”høj” af i lang tid bagefter.
Claes Wegener er uddannet på det Rytmiske musikkonservatorium i Århus, og har specialiseret sig i kor ledelse indenfor gospelmusikken i USA. Han er kendt som korleder på mange gospelfestivaler, workshops og gospelstævner.
Du kan læse mere om Claes Wegener på www.claeswegener.dk
Årets solist offentliggøres snarest.
Årets solist:
Sofie Hermind
Sofie Hermind er en fantastisk sanger og dirigent, og er en af Danmarks mest brugte gospelinstruktører. Hun har rejst verden rundt som gospelinstruktør og har bl.a turneret i USA, startet gospelkor i Hviderusland og lavet workshop i Egypten. Som sanger har hun fx optrådt på Det kongelige teater, på Østre Gasværk teater og på Orange scene på Roskilde festivallen. Hun medvirker på flere albums bl.a med sin egen gruppe The Gospel Family, Tobias Trier og Hans Christian Jochimsen. Sofie har en helt særlig stil, som får alle i salen til at blive revet med, både af hendes smittende energi og store stemme.
Sofie formår at få sine kor og sine sangere til at give los og føle sig som en vigtig del af musikken og fællesskabet. Hendes humor og rosende stil som dirigent gør, at Sofie får både børn og voksne til at slippe både krop og stemme fri og være trygge samtidig. Sofie er en anderkendt kor-instruktør på både nationale og internationale korstævner.
Publikums citater:
“Tusind tak for en overdrevet fed koncert! Din energi smitter så meget og der var flere gange hvor jeg var ved at græde, så rørt blev jeg”
“Tak for en fantastisk koncert. Hvor er Sofie en skøn korleder, entertainer og sangerinde. En god blanding af traditionel gospel (med krydderier), ballader og lejlighedsvis tilmed med funky/rockende vibes. Jeg er fan!
“Tak tak tak for sangen. Det var bare så dejligt at høre dig synge. Du har bare sådan en fantastisk stemme. Fuld af Soul og så rørende. Det er vi mange der synes
Program
Fredag den 20. februar 2026
Kl. 18.00 Ankomst og indskrivning i Klittens Menighedshus
Kl. 19.00 Velkomst – Hvide Sande Gospelfestival begynder
Kl. 22.00 Sov Godt. Vi ses i morgen!
Lørdag den 21. februar 2026
Kl. 09.30 Godmorgen… Så begynder vi!
Kl. 12.30-13.30 Frokostpause
Kl. 15.00-16.00 Gåtur til havet og molen (hvis vejret tillader det)
Kl. 16.00 Vi øver igen
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.00 Vi øver igen
Kl. 20.00 Koncert med årets solist
Kl. 21.00 Tak for idag
Søndag den 22. februar 2026
Kl. 09.30 På den igen… Vi synger igen
Kl. 12.00 Frokostpause
Kl. 13.00 Generalprøve i Helligåndskirken
Kl. 15.00 Gospelgudstjeneste i Helligåndskirken
Kl. 16.00 Kaffe/Kage og Tak for i år. Kom godt hjem
Praktisk Information.
Overnatning
Der må ikke nydes spirtus på Menighedshusets område.
Medbragt mad (til frokost og aftensmad) må ikke nydes på Menighedshusets område.
Menighedshusets faciliteter står til fri afbenyttelse for Gospelsfestivalens deltagere. Her er det også muligt at hygge sammen fredag og lørdag aften.
Det er muligt at leje værelser på Hvide Sande Hotel (det tidligere Sømandshjem).
Lav eventuelt en udflugt ud af weekenden, og lej et sommerhus hos et af de lokale sommerhusfirmaer.
Forplejning
Deltagergebyret er inkl. kaffe, frugt og kage i pauserne i løbet af weekenden.
Du kan bestille bespisning ved tilmeldingen, Bespisningen indeholder frokost lørdag og søndag, samt aftensmad lørdag.
Koncert tøj
Til koncerten søndag er alle klædt helt i sort.
Du kan også møde Hvide Sande Gospelfestival på Facebook.
Hvem står bag?
Hvide Sande Gospelfestival er en selvstændig gruppe af personer med forkærlighed for Gospelmusikken og erfaring med afholdelse af arrangementer.